SØVNBEHANDLING I GRUPPE

Gruppeforløb ved psykologerne Arendse Hovmand Buch og Tacha Reinhold Hviid, Lyngby Hovedgade 96, st., 2800 Lyngby

Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af søvnproblemer i gruppe

Opstart: Torsdag d.31. Oktober 2024. 
Herefter ugentlige møder frem til og med torsdag d. 5. December 2024. 
Opfølgning torsdag d.16. Januar 2025
 
Målgruppe: Voksne, som gennem længere tid har oplevet søvnproblemer, i et omfang, så det påvirker deres vågne tid negativt.
 
Gruppestørrelse: 6-8 deltagere. 
 
Mødegange: 7 torsdage af 2 timer, kl.16-18. 
Derudover arbejdes med hjemmeopgaver fra gang til gang. Det kan være registrering af søvnmønster og forskellige opgaver og  øvelser til at regulere kroppen ind i et godt søvnmønster.
 
Sted: Lyngby Hovedgade 96, st, 2800 Kgs Lyngby
 
Pris: 8.000 kr.

OM FORLØBET

Forløbet er Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af søvnproblemer. Vi gør brug af en række veldokumenterede metoder til at kortlægge den enkeltes søvn problematik og tilbyder redskaber til at sætte ind, der hvor de konkrete udfordringer er.
 
Behandlingen er målrettet det hjælpe deltagerne med at få:
  • Et bedre forhold til søvn
  • Bedre søvnkvalitet
  • Mere søvn
  • Mere energi om dagen og bedre trivsel
Behandlingen foregår i gruppe for at få udbytte af den støtte og inspiration, det giver at arbejde sammen med andre, der også kender til at leve med søvnproblemer.
 
Temaer i forløbet
Forløbet vil være en blanding af undervisning og individuel vejledning samt erfaringsudveksling i gruppen. Der vil desuden være individuelle hjemmeopgaver i forhold til at bruge redskaberne i praksis.
 
Vi vil arbejde med:
  • Viden om søvn og søvnens funktion og rytmer
  • Søvnregistrering og regulering af søvnrytme
  • God søvnhygiejne og rammer om søvnen
  • Tanker og følelser forbundet med søvn og søvnløshed

Hvorfor vælge psykologisk behandling af søvnløshed

Forskning viser, at psykologisk søvnbehandling, som Kognitiv Adfærdsterapi, er mindst lige så effektiv som behandling med sovemedicin. Dertil kommer, at effekten er mere varig og uden bivirkninger (Ugeskrift for læger, 2016).

Søvnproblemer er mere udbredt end man måske tror. 
30% af alle danskere oplever, at deres søvn har været forstyrret inden for de sidste 14 dage. 15% oplever at deres søvnproblemer har været meget generende i en længere periode.  

Søvn har stor betydning for vores sundhed og trivsel. Søvn er en vigtig ressource, men søvnmængden og kvaliteten kan blive trængt. En af grundene er, at samfundets og omgivelsernes krav er mange og indbyder til at overdøve kroppens signaler om behovet for søvn. Når først søvnen er slået ud af kurs, kan det være svært at genoprette den. 

Årsagerne til søvnforstyrrelser kan være mange og skyldes ofte ydre faktorer, som man kan gøre noget ved. Det er almindeligt at dårlige erfaringer med og tanker om søvn forstærker problemerne. Alt dette er noget der adresseres i kognitivt adfærdsterapeutisk søvnbehandling.

 Vi glæder os til at møde dig
Arendse Hovmand Buch, specialist i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi

Tacha Reinhold Hviid
Specialist i Klinisk psykologi og Sundhedspsykologi

 
 

Lad os tale sammen

Send en besked

Du er altid mere end velkommen til at kontakte mig på ahb@buchpeople.dk for at høre, hvornår det er muligt at lave en aftale.

ELLER RING TIL MIG PÅ: