GRUPPETERAPI - UNGE

OBS: Nyt optag i gruppen januar 2025

Kognitiv gruppeterapi for unge

For dig der: 
  • Er ung og under 25 år
  • Har henvisning på depression eller angst fra egen læge
  • Sygesikringen dækker det fulde beløb, og det er gratis for dig (Vederlagsfrit) 
I gruppeterapien vil du blive mødt af andre unge, der også har henvisning på angst eller depression. Her vil vi arbejde med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og de udfordringer den enkelte har. Gennem samtaler i gruppen har vi fokus på bearbejdningen af den enkeltes udfordringer og udviklingen af strategier til håndteringen af de individuelle udfordringer.

OM GRUPPEN

Vi har en velfungerende gruppe, hvor der med mellemrum er åbne pladser. Næste optag forventes at være januar 2025, hvor nye deltagere introduceres i gruppen, eller snarest herefter. Der kan være op til 8 deltagere i gruppen, og da det er en slow open gruppe, betyder det, at gruppens antal kan ændres undervejs, ligesom der ikke er nogen slutdato. 

Alle i gruppen har tavshedspligt. Vi starter og slutter præcist hver gang. 

Der er en individuel visiterende samtale forud for forløbet, hvor vi sammen med dig vurderer, om gruppeforløbet er relevant for dig. Forløbet afsluttes også med en individuel samtale. 

Gruppen ledes af 2 psykologer: Marianne Holme og Arendse Hovmand Buch.

HVORFOR GRUPPETERAPI?

Grupper kan ofte noget helt særligt, som individuel terapi ikke giver. Du vil opleve du ikke er alene, idet du vil kunne genkende dig i de andres problemstillinger, og også blive inspireret af deres måde at se og håndtere deres udfordringer på. Ud over at arbejde med sine egne problemstillinger, ved vi, at det at genkende sig selv i andres dilemmaer, problemer og værdier giver en følelse af fællesskab og reducerer stigmatisering samt følelsen af at være anderledes. Og deltagerne fortæller også, at det ofte også opleves meget berigende både at kunne dele og give støtte, input og sparring til andre, hvis udfordringer man selv kender til. 

Hvis dette er noget for dig, så har du nu mulighed for at komme i et kognitivt gruppeterapi forløb.

Hvis du er interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at tage kontakt.

KURSUSHOLDER

Marianne Holme
Autoriseret psykolog, specialist i klinisk psykologi og psykoterapi
+45 30 12 04 35

Arendse Hovmand Buch
Autoriseret psykolog, specialist i klinisk psykologi og psykoterapi
+45 40 61 49 69

karriere coaching i lyngby

BOOK en TID

Du er altid mere end velkommen til at kontakte mig på ahb@buchpeople.dk for at høre, hvornår det er muligt at lave en aftale.

ELLER RING TIL MIG PÅ: